Rygte: Klopp vil ikke fuldføre Liverpool-kontrakt

0
Rygte: Klopp vil ikke fuldføre Liverpool-kontrakt

Foto: Shutterstock

Liverpool FC’s tyske manager, Jürgen Klopp, vil ikke fuldføre sin kontrakt. Han agter i stedet at blive tysk landstræner inden for en overskuelig fremtid. Sådan lyder det fra den troværdige, tyske journalist Christian Falk.

Jürgen Klopps kontrakt med Liverpool FC løber frem til sommeren 2024, men tyskeren bliver sandsynligvis ikke kontrakten ud.

Det mener den troværdige, tyske journalist, Christian Falk. Grunden er blandt andet, at tyskeren vil have opnået alle sine mål i klubben, hvis holdet vinder Premier League, og det sker højst sandsynligt i denne sæson.

Men derfor er det langt fra sikkert, at Klopp allerede smutter efter indeværende sæson.

Christian Falk mener, at Klopp vil blive i klubben, så længe han føler, at det er en interessant udfordring.

Fremtiden ligger dog helt klar for Klopp. Han vil være tysk landstræner, mener Falk at vide, og interessen fra det tyske fodboldforbund skulle absolut også være til stede.

Det er naturligvis endnu uvist, om Klopp bliver i klubben i et, to eller tre år, men Falk tror altså ikke, at han bliver i klubben i fire år.

Klopp har været manager i Liverpool siden oktober måned 2015.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE