Premier League-klubben Portsmouth lider under en stor økonomisk krise, og derfor ønsker klubben at sælge. FIFA har ifølge engelske medier nu givet tilladelse til at klubben kan sælge udenfor transfermarkedets åbningstid.
FIFA har ifølge engelske medier nu givet den økonomisk vaklende Premier League-klub Portsmouth tilladelse til at sælge en række af holdets spillere udenfor transfervinduets åbningstid. Klubben håber på den måde, at kunne redde sin eksistens.
Men mange af de andre bundhold i Premier League er ikke tilfredse med at klubben muligvis får en ekstraordinær tilladelse til klubben.
LÆS OGSÅ: Portsmouth vil have tilladelse til at sælge
Det store problem er, at Portsmouth kan risikere at sælge nogle af holdets profiler til de købestærke bundhold i ligaen, og derfor kan de redde deres liv i ligaen i stedet for de andre hold, som ligeledes ligger placeret i bunden.
Hulls formand, Adam Pearson, forklarer over for avisen The Independent, at det bør være ulovligt for Portsmouth at sælge til andre Premier League-klubber, så der på den måde kan skabes yderligere ubalance i bunden.
“En masse fans vil stille spørgsmål, hvis det ender med, at en spiller fra Portsmouth skifter til eksempelvis Wigan og så scorer mål mod os,” fortæller Pearson og uddyber:
“Vi har vigtige kommende kampe mod Burnley og Wigan inden sæsonen slutter. Jeg mener, at Portsmouth-spillerne bør have lov til at blive solgt, men kun udenfor England.”
1 kommentar
Pingback: Premier League: Portsmouth-anmodning afvist | Fodbold-transfers.dk