Salget af Liverpool FC er på plads

0

Salget af Liverpool FC er på pladsTidligere i dag blev enhver tvivl om et salg af Liverpool FC lagt væk, idet højesteret fastslog, at de nuværende ejere Tom Hicks og George Gillett ikke kunne nedlægge veto.

Siden april måned i år har Liverpool FC været sat til salg, men i sidste uge kom den endelige forløsning, da klubben kunne godkende et købstilbud fra amerikanske New England Sports Ventures.

Efterfølgende forsøgte klubbens nuværende ejere Tom Hicks og George Gillett dog at smide grus i maskinen ved at påstå, at de var udelukket i salgsprocessen. Det betød, at de nedlagde veto for at forhindre salget, der vil få store økonomiske konsekvenser for de to ejere.

Liverpools kreditor, Royal Bank of Scotland, trak dem derfor i retten, og tidligere i dag kom den endelige afgørelse så fra højesteret i London, der fastslog, at de nuværende ejere ikke har mulighed for at nedlægge veto i forbindelse med salget af klubben.

New England Sports Ventures kan dermed overtage klubben, og i første omgang skal de betale klubbens hjælp på 237 millioner pund til Royal Bank of Scotland.

De nye ejere har allerede fremlagt ambitiøse planer om, at udvide tilskuerkapaciteten ved enten at skabe et nyt stadion fra bunden i Stanley Park eller ved at igangsætte en udbygning af den nuværende hjemmebane Anfield Road.

Stor forvirring omkring Liverpool FC-salg
Transferændring i den spanske Primera Division

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE