Sampdoria har annonceret at de har forlænget kontrakterne med spillerne, Pedro Obiang, Nenad Krsticic og Eder, der alle har forlænget frem til sommeren 2017.
Den traditionsrige oprykkerklub USC Sampdoria har imponeret meget i denne sæson, hvor de i skrivende stund er at finde på en tiendeplads i Serie A.
Nu har de annonceret at de har forlænget kontrakterne hos tre af deres unge, store profiler, nemlig den 26-årige Eder Citadin Martins, den 22-årige Nenad Krsticic og den 20-årige Pedro Obiang.
Alle tre spillere har været faste spillere for Sampdoria i denne sæson og hver især har været et vigtigt led i deres succes.
Eder og Krsticic har spillet 22 kampe og scoret hhv. fire og et mål, mens Obiang har spillet en kamp mere og scoret en enkelt pind.
Specielt forlængelsen af Pedro Obiang har vækket jubel hos Genova-klubben. Han har været en af klubbens helt store profiler og tiltrukket opmærksomhed fra mange store klubber.