Sampdoria skriver med argentinsk forsvarsspiller

0

SampdoriaOprykkerklubben Sampdoria har forstærket deres defensiv med den 26-årige argentinske forsvarsspiller Matias Rodriguez fra Universidad de Chile.

Den italienske Serie A-klub fra Ligurien ved Middelhavet, Sampdoria, har styrket defensiven her et par dage før vinduet smækker i.

Oprykkerklubben har hentet den 26-årige argentinske wingback Matias Rodriguez fra Universidad de Chile, der dermed bliver en konkurrent til danske Simon Poulsen.

De har yderligere meddelt at de har sagt farvel til den 24-årige midtbanespiller Fernando Tissone.

Han vender tilbage til spanske Mallorca, hvor han før har befundet sig. Kontrakten med Sampdoria udløb ellers til sommer.

Traditionsklubben Sampdoria befinder sig i øjeblikket på en 13. plads, et godt stykke over stregen. De skal i næste runde møde den anden oprykkerklub Torino, der ligger pladsen over i tabellen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE