Santos’ præsident Odilio Rodrigues bekræfter, at de er i snak med Serie A-klubben AC Milan om deres brasilianske angriber Robinho, som dermed kan få comeback.
Santos’ helt store stjerne Neymar er skiftet til Barcelona, og dermed er den brasilianske klub på jagt efter en afløser i angrebet i form af en gammel kending.
Nemlig den 29-årige brasilianer Robinho, som er droslet ned af angrebshierarkiet i AC Milan, og som sæsonen igennem har været genstand for meget had blandt klubbens fans.
Dette bekræfter Santos’ præsident Odilio Rodrigues til Radio Bandeirantes: “Vi snakker med Milan omkring Robinho. Vi evaluerer forespørgslen fra både Milan og spilleren. Han er altid velkommen, men vi er nødt til at forstå hvorvidt dette er muligt,” siger han og fortsætter:
”Udover drømmen og ønsket, er der realiteten. Vi kan ikke gå amok, så vi er nødt til at bevare begge ben på jorden. Vi snakker med Milan, men vi er stadig ved begyndelsen og ønsker at fortsætte,” slutter Odilio Rodrigues til Radio Bandeirantes.
Sidst Robinho befandt sig i Santos var tilbage i 2010, da han var på et kortvarigt lån fra Manchester City, før han senere samme år skiftede til AC Milan.