Den 21-årige angriber Neymar er klar til at forlade sin brasilianske klub Santos og vil derfor ikke forlænge kontrakten, afslører klubbens vicepræsident.
Den brasilianske landsholdsstjerne Neymar er stadig at finde hjemme i Brasilien hos Santos trods stor interesse for spilleren i europæiske storklubber.
Neymars kontrakt udløber sommeren 2014 – altså lige omkring VM-slutrunden i spillerens hjemland, og derfor skulle Santos være meget interesseret i at holde fast i ham indtil da.
Men Santos’ vicepræsident Odilio Rodriguez har afsløret at man ikke forlænger kontrakten med Neymar, da spilleren er klar til at flytte andetsteds.
”Neymar har informeret os at han ikke forlænger sig aftale fordi hans tid i Santos er ved at være slut,” siger Rodriguez til Cadeno Ser.
Neymar skal dog spille en anden stor turnering med landsholdet til sommer, nemlig Confederations Cup, som fungerer som sidste udstillingsvindue for stjernen.
Ifølge mediet Goal vil han derfor smutte til Barcelona for at forhandle en kontrakt og en mulig transfer, hvor han bliver holdkammerat med Lionel Messi og co.