Schalke 04-stjerner smidt på porten

0

Schalke 04Schalke 04 har fritstillet Sidney Sam og Kevin-Prince Boateng med øjeblikkelig virkning efter klubbens 2-0-nederlag til Köln søndag aften.

Schalke 04 tabte søndag aften 2-0 til Köln i Bundesligaen, men de blå fra Gelsenkirchen er fortsat nummer seks i Bundesligaen, hvorfor europæisk fodbold i næste sæson altså er inden for rækkevidde.

Herfor er det også en anelse overraskende, at klubben netop har fyret både Sidney Sam og Kevin-Prince Boateng.

Således meddeler Schalke 04 på sin hjemmeside, at stjernerne har fået ophævet deres kontrakter med øjeblikkelig virkning, mens også Marco Höger er blevet suspenderet fra træning og kampe frem til den 16. maj.

Det vides endnu ikke, hvorfor Schalke har tyet til denne drastiske handling.

28-årige Kevin-Prince havde endnu kontrakt frem til sommeren 2016, mens 27-årige Sidney Sams kontrakt først udløb i 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE