Schalke afviser i dag, at hverken Liverpool eller nogen anden klub har budt på den tyske klubs 21-årige lovende forsvarsspiller, Kyriakos Papadopoulos.
Den græske forsvarsspiller, Papadopoulos, har været rygtet væk fra sin nuværende tyske arbejdsgiver, og her har blandt andre Liverpool været meldt interesserede.
Men Schalkes direktør, Hors Heldt, benægter i dag sandheden i, at nogen klub har budt på klubbens græske stopper, men at man vil overveje et eventuelt bud på ham.
”Der er ikke noget sandhed i det. Vi har ingen bud på Papadopoulos. Hverken fra Liverpool eller nogen anden klub,” fortæller Heldt til Reviersport og fortsætter:
”Hvis vi modtager et bud på ham, vil vi mødes og snakke om det ligesom vi gør med enhver anden af vores spillere,” tilføjer han.
21-årige Kyriakos Papadopoulos kom til Schalke i 2010 fra græske Olympiakos, og har siden da optrådt 60 gange for den tyske klub.