Schalke 04 er parat til at aktivere deres købsoption på Yevhen Konoplyanka, som de har lånt i Sevilla. Det fortæller klubbens sportsdirektør.
Schalke 04 forstærkede sig i sommer med Yevhen Konoplyanka, som de hentede i Sevilla på en lejeaftale, og tyskerne har stor tiltro til offensivspilleren.
Godt nok har Konoplyanke kun spillet 13 Bundesliga-kampe, hvoraf størstedelen af dem har været som indskifter, men i Schalke 04 vil de alligevel udnytte den køboption, de har i lejeaftalen med ukraineren.
“Selvom han ikke var med i truppen i dag, så er det helt klart, at det vil vi gerne – vi vil gerne beholde ham.”
“Vi tror på, at Konoplyanka kan blive meget, meget vigtig for os. Ingen i Schalke tvivler på hans fodboldkvaliteter,” fortæller Schalke-sportsdirektør, Christian Heidel, ifølge Kicker, som mener at vide, at købsoptionen lyder på cirka 90 millioner kroner.