Schalke forlænger med midlertidig træner

0

Schalke 04I december fyrede Schalke deres træner Huub Stevens og ansatte Jens Keller som midlertidig træner og nu er han kommet på permanent kontrakt gældende for to år.

Schalke fyrede tilbage i december deres rutinerede træner Huub Stevens på grund af svingende resultater.

Som en midlertidig løsning ansatte de U17-træneren Jens Keller. Han har gjort det så godt, at Schalke nu har givet Keller en permanent kontrakt på to år.

“Jens tog en meget vanskelig opgave, da han overtog holdet i december sidste år. I modsætning til offentlighedens opfattelse, har han konsekvent fulgt sin linje, og det har bragt Schalke tilbage på sporet,” siger Schalkes direktør Horst Heldt til klubbens hjemmeside.

Jens Keller har fået rettet nogenlunde op på Schalke-skuden, der nu indtager en fjerdeplads i Bundesligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE