Schmeichel: Zlatan er født til United

0

Zlatan IbrahimovicMålmandslegenden, Peter Schmeichel, mener, at svenske Zlatan Ibrahimovic ville passe godt til Manchester United, hvor han mener, at angriberen er født til.

Paris Saint-Germains målfarlige angriber, Ibrahimovic, har atter en gang været rygtet til en ny klub i dette transfervindue, hvor blandt andre Manchester City og Real Madrid er blevet nævnt som mulige destinationer.

Men står det til den danske Manchester United-legende, Peter Schmeichel, burde den 31-årige angriber søge mod ’The Red Devils’, da Schmeichel mener, at svenskeren er født til at spille der.

”Du må spørge Zlatan hvorfor han ikke har spillet i England endnu, men jeg ville elske at se ham i Manchester United,” udtaler Schmeichel til svenske Expressen og fortsætter:

”Jeg ved ikke hvem han er fan af, men han er født til at være Manchester United-spiller, han ville være helt og aldeles fantastisk,” tilføjer den tidligere landsholds-keeper.

På trods af, at 31-årige Zlatan Ibrahimovic har spillet for en hollandsk klub, tre italienske klubber, en spansk klub og senest en fransk klub, har svenskeren aldrig prøvet sine evner af i den engelske Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE