Schneiderlin regner med snarligt skifte

0

SouthamptonSouthamptons franske midtbanespiller Morgan Schneiderlin regner med at få et klubskifte på plads i løbet af den nærmeste fremtid.

Southampton har siden 2008 haft fornøjelsen af den franske midtbanespiller Morgan Schneiderlin, men nu ser det ud til at være slut.

25-årige Schneiderlin fortæller til den franske radiostation France Bleu Alsace, at et skifte er lige på trapperne. Han udtaler til hjemlandets radiostation:

”Forhandlingerne er i gang og skulle falde på plads i de kommende dage, forhåbentligt før genoptagelsen af Southamptons træning næste uge,” siger midtbanemanden.

Morgan Schneiderlin ser ud til at blive i Premier League, eftersom en håndfuld topklubber er ude efter Schneiderlin. Heriblandt er Manchester United, Tottenham, Arsenal og Liverpool blevet sat i forbindelse med den stærke midtbanespiller.

I sidste sæson var Morgan Schneiderlin ligeledes på vej ud af Southampton, men grundet et i forvejen stort spillersalg blev franskmanden altså i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE