Den engelske midtbanespiller, Paul Scholes, har godt nok stoppet sin fodboldkarriere. Alligevel kan han nu få et comeback, da Manchester United er løbet ind i skadeproblemer.
Selvom Paul Scholes ikke har den samme kondition, han engang havde, så kan han meget vel være løsningen på Manchester Uniteds skadeproblemer. Ifølge engelske The Sun, så skulle han være klar til at komme tilbage.
Hans tilbud kommer efter sigende efter længere tids plagen fra tidligere holdkammerater, der vil have United-legenden tilbage på grønsværen, så han kan hjælpe dem ud af problemerne.
Paul Scholes var blot 14 år, da han kom til Manchester United. I hele sin karriere spillede han for De Røde Djævle, hvor han havde næsten 700 optrædener og scorede 150 mål.