Sevilla bekræfter i dag, at klubbens stjerneangriber, Alvaro Negredo, er meget tæt på, at skifte til den engelske storklub, Manchester City.
I lang tid har Manchester City jagtet Sevillas 27-årige målmager, Negredo, da man måtte se sig slået af PSG i kampen om Edinson Cavani.
Nu meddeler Sevilla selv på et pressemøde i dag, at Negredo stort set er City-spiller, da alle parter er tæt på, at færdiggøre forhandlingerne.
”Vi er ved at gennemføre salget af Negredo til City. Hvis alt går vel, vil han sige farvel denne eftermiddag på Sanchez Pizjuan,” fortæller Sevilla-præsident, Juan Maria del Nido og fortsætter:
”City er ved at skrive med en fantastisk spiller. For Sevilla og Negredo er det et kæmpe projekt. Det er hans livs kontrakt,” tilføjer del Nido.
Rygterne går på, at 27-årige Alvaro Negredo ryger til Manchester City for cirka 190 millioner kroner.