Sevilla fyrer træner – ansætter Unai Emery

0

SevillaSevilla har haft et meget skuffende efterår i Primera Division, hvilket klubben har taget konsekvensen af og fyret træner Michel. Ny mand i spidsen er Unai Emery.

Den stolte traditionsklub, der er vant til at kæmpe med helt i toppen af spansk fodbold, har haft et særdeles svingende efterår i Primera Division, hvor de for tiden er at finde på en tolvteplads.

Status efter 19 kampe i ligaen er kun seks sejre og 22 point for de sejrsvante andalusiere er ikke godt nok, og derfor har man valgt at vinke farvel til træner Michel.

49-årige Michel fik knap nok en år på posten som Sevilla-træner før han blev smidt for porten og erstattet af den rutinerede træner Unai Emery.

Den tidligere Valencia-boss igennem fire år blev tilbage i november fyret i den russiske klub Spartak Moskva, hvor han fik samme skæbne som Michael Laudrup hos russerne.

Nu er han tilbage i Spanien, hvor han har fået en halvandet år lang kontrakt hos Sevilla. Allerede onsdag bliver Unai Emery kastet for løverne, når Sevilla møder Real Zaragoza i pokalturneringen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE