Silberbauer bliver i Schweiz

0

OBMichael Silberbauer deltager i opstarten i Schweiz hos Young Boys, på trods af, at han ikke befinder sig inde i varmen. Silberbauer opfylder dog sin kontrakt.

OB lejede igennem sidste sæson landsholdsprofilen Michael Silberbauer, der var røget ud i kulden hos sin klub Young Boys.

Selvom OB gerne havde beholdt Michael Silberbauer, blev en løsning dog ikke fundet. Derfor starter Michael Silberbauer op hos Young Boys.

”Han starter op i Young Boys 2. juli. Han skal blive i klubben. Man har prøvet at finde en løsning, men det er ikke lykkedes, så han tager ned og opfylder sin kontrakt i Young Boys,” siger agent Michael Johansen til bold.dk og fortsætter omkring spørgsmålet om, hvorvidt Silberbauer er inde i varmen:

”Nej, han er ikke specielt inde i varmen. Nu har de fået ny træner, men vi må se, når han kommer tilbage, hvordan tingene hænger sammen,” siger agenten til bold.dk.

31-årige Michael Silberbauer har siden 2008 været på udenlandseventyr. Først hos hollandske Utrecht og siden hos Young Boys. Før det var Silberbauer en profil i Superligaen hos AaB og FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE