Silkeborg-cheftræner forlænger

0

Silkeborg-cheftræner forlængerSilkeborg IF’s succestræner, Troels Bech, har i dag forlænget sin kontrakt, således, at han er i klubben frem til sommeren 2012.

Troels Bech har igennem det seneste års tid stået i spidsen for Silkeborg IF, med stor succes. I foråret var klubben tilbage i SAS Ligaen, og i efteråret formåede han at føre oprykkerne frem til en imponerende fjerdeplads stik imod alle odds.

Silkeborg-ledelsen har været så begejstrede med Bechs præstationer, at han har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2012.

”Han har en kæmpe andel i den succes, som klubben nyder for tiden – og vi er sikre på, at han er den rigtige mand til at føre os endnu videre,” forklarer direktør Kent Madsen i en pressemeddelelse.

Cheftrænerens oprindelige kontrakt løb frem til udgangen af året, derfor er Troels Bech lykkelig over, at hans fremtid nu er slået fast med syvtommer søm.

”Nu går vi ind i en sværere proces, hvor vi efter et år med erobring af terræn skal til at fastholde og udbygge – en spændende udfordring, som jeg glæder mig til at være med i. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg befinder mig utroligt godt i Silkeborg for anden gang i mit fodboldliv,” fortæller Bech.

Liverpool: Svære vilkår på transfermarkedet
Adidas - Den officielle VM 2010-bold

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE