Simeone skuffer engelske klubber: Arda Turan bliver

0

Simeone skuffer engelske klubber: Arda Turan bliverAtletico Madrids manager afviser at den tyrkiske stjerne Arda Turan skifter klub i januars transfervindue, trods forlydender om, at han ønsker nye udfordringer.

Efter at Arda Turan fortalte tyrkisk fjernsyn at han ville spille i klub ”der er i stand til at vinde Champions League”, er en transfer til England været igennem rygtemøllen.

Der skulle være tale om Liverpool, Arsenal og Tottenham, der er interesseret. Men det afviser klubbens træner Diego Simeone til reportere under en pressekonference.

”Arda skal ikke væk, overhovedet. Jeg har ikke hørt hvad han har sagt, men folk har fortalt mig det. Enhver har retten til at sige hvad man vil; det vigtige er, hvad han gør på banen,” siger træneren og fortsætter:

”Der er ikke en eneste Atletico-fan der ikke ville sige at Arda er en af vores bedste spillere og at han giver sig fuldstændig i alle kampe. Han har en kontrakt med klubben, han er vores, han er en ekstremt vigtig spiller for holdet og han demonstrerer det, når han skal,” lyder det fra Diego Simeone på pressemødet.

Dermed ser det ud til at den engelske trio må tage tomhændet fra Madrid, hvis de gør sig forhåbninger om tyrkeren, der har ført Atletico til en foreløbig andenplads i Primera Division og en Europa League-titel i sidste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE