Simon Kjær: Interessante muligheder til sommer

0

Simon KjærLilles danske forsvarer, Simon Kjær, er forberedt på, at han kan stå med interessante tilbud til sommer, hvis han fortsætter sit gode spil.

Den danske landsholdsforsvarer, Simon Kjær, skiftede til franske Lille fra tyske Wolfsburg for to år siden.

Siden da har Kjær præsteret solidt, og han er da også forberedt på, at en fortsættelse af det gode spil kan medføre nogle interessante tilbud til sommer.

“Jeg ved godt, at fortsætter jeg på det niveau, som jeg har præsteret på i denne sæson, så ved jeg, at jeg kan stå foran en rigtig interessant sommer med masser af muligheder. Jeg er også på et punkt, hvor jeg ikke tænker så langt frem endnu,” fortæller Kjær til Ekstra Bladet og uddyber:

“Jeg har ikke travlt med at komme videre. Der er så mange ting, der skal passe sammen, hvis jeg skal tage næste skridt… og hvis jeg skal videre. Der kommer ikke til at ske noget uovervejet.”

26-årige Kjær tilføjer, at han stortrives i Lille, hvor træneren har stor tillid til den danske forsvarer. Kjær fastslår, at det at være højt i hierarkiet på sin position selvfølgelig også betyder meget.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE