Den tidligere Real Madrid-spiller, Jesé Rodriguez, har ikke fundet storformen i Paris Saint-Germain. Derfor kan et skifte være tæt på.
Jesé Rodriguez blev udråbt som et kæmpe talent, da han slog sine folder i Real Madrid.
Men bedst som det store gennembrud var tæt på, så blev han ramt af en alvorlig skade. Da han kom tilbage, havde han svært ved at ramme samme topniveau.
Derfor blev han solgt til Paris Saint-Germain sidste sommer. Jesé har dog haft det svært i PSG, hvor han i sidste sæson kun spillede 368 minutter i 14 kampe.
Ifølge Sky Sports, så rykker han nu videre til Stoke, hvor han ventes at underskrive en lejekontrakt.
Fiorentina skulle også have meldt sig som bejler, men det forlyder at hovedpersonen foretrækker et skifte til Premier League frem for Serie A.