Solbakken: Jørgensen sælges til sommer

0

Ståle SolbakkenFC Københavns manager Ståle Solbakken slår fast, at planen er, at Nicolai Jørgensen sælges til sommer.

FC København er klar til at sælge en af holdets største profiler til sommer. Manager Ståle Solbakken fastslår, at planen er, at holdets offensive profil, Nicolai Jørgensen, bliver solgt.

Solbakken siger samtidig, at Jørgensen under ingen omstændigheder sælges i dette transfervindue.

“Nej, den plan er lagt for længe siden, og den er lagt sådan, at han skal sælges til sommer. Hvis nogen byder 100 millioner, så sælger vi nok, men i udgangspunktet går det ikke sådan, siger Ståle Solbakken til BT og fortsætter:

“Der var en grund til, at vi forlængede hans kontrak med et år, og det har været en god løsning indtil nu, fordi vi ikke har fået særlig mange tilbud på Nicolai. Så han har pres på sig for at spille et godt halvår.”

Jørgensen blev købt af FC København i Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen tilbage i 2012.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE