SønderjyskE forstærker målmandsposten med kroat

0

SønderjyskESuperliga-klubben SønderjyskE har forstærket målmandsposten i form af kroatiske Marin Skender på 33 år, der kommer fra georgiske Dila Gori for resten af sæsonen.

SønderjyskE har haft problemer på målmandsposten i denne sæson, hvor hverken Håkon Opdal eller Kenneth Stenild har præsteret i løbet af efteråret.

Som konsekvens af dette har SønderjyskE sagt farvel til Håkon Opdal og sagt goddag til den kroatiske 33-årige målmand Marin Skender fra georgiske Dila Gori.

Han har underskrevet en kontrakt, der foreløbig varer frem til sommerferien. Her skal han tage kampen op med den tidligere AaB-målmand Kenneth Stenild.

”Marin Skender har leveret en god trænings uge hos os. Han har spillet mange kampe på højeste niveau, og vi får derfor også en målmand med stor erfaring og rutine. Netop erfaringen er blevet vægtet højt i forhold til det forår, som jeg forventer, bliver tæt og brutalt,” siger sportschef Ole Nielsen og fortsætter:

”Marin Skender er en god målmand, som er utrolig reaktionsstærk, og vi glæder os til at få ham i aktion i den lyseblå trøje,” afslutter Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

SønderjyskE er i øjeblikket at finde på Superligaens niendeplads – tre point over Silkeborg under stregen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE