Real Madrids rutinerede forsvarer, Pepe, forlader sandsynligvis klubben til sommer på en fri transfer. Nu skulle afløseren være på plads.
Real Madrid ønsker ikke at forlænge kontrakten med Pepe, som derved kan forlade klubben på en fri transfer til sommer, når hans nuværende aftale udløber.
I går gik der rygterne om, at Pepe meget vel fortsætter karrieren i Kina, men endnu er portugiserens fremtid ikke fastlagt.
Real Madrid-ledelsen arbejder dog allerede i kulissen på at køre erstatningen i stilling.
Det drejer sig om spanske Jesus Vallejo, der fylder 20 år i starten af næste måned. Han har udviklet sig eksplosivt, efter at Real valgte at udleje ham til tyske Eintracht Frankfurt i starten af sæsonen.
Den 30. juni vil cheftræner Zinedine Zidane igen have Vallejo i truppen, og dermed har man en talentfulde forsvarer i truppen uden at skulle lægge et astronomisk beløb for en direkte afløser.
183 centimeter høje Vallejo blev købt af Real Madrid fra Real Zaragoza i sommeren 2015, hvor han underskrev en seksårig kontrakt med Kongeklubben.