
Foto: Real Betis
Riza Durmisi kan snart være fortid i Real Betis. Ifølge den spanske avis AS, så ønsker Betis nemlig at sælge danskeren i januar-transfervinduet.
Avisen skriver, at Real Betis endnu ikke har modtaget et bud, som var stort nok til at man ville sælge danskeren.
Klubben kræver angiveligt seks millioner euro (godt 45 mio. kr.) for Durmisi, som er startet inde i 13 ligakampe i denne sæson.
Forklaringen skulle være at Durmisi ikke passer ind i cheftræner Quique Setiéns firebackkæde. I sidste sæson benyttede holdets daværende cheftræner, Víctor Sánchez, tre midtstoppere, hvilket gav Durmisi mere frihed offensivt.
23-årige Durmisi har fortsat tre et halvt år tilbage af sin kontrakt med La Liga-klubben.
Senere onsdag har Riza Durmisi kommenteret på rygtet over for Marca, og han siger således:
“Snakken om et muligt exit fra Betis eller tilbud er løgn. Jeg er fokuseret på at være her, og jeg bliver her resten af sæsonen,” siger Riza Durmisi til den spanske avis Marca.