Den spanske fodboldekspert Guillem Balague tror, at Cristiano Ronaldo snart forlader Real Madrid til fordel for Paris Saint-Germain.
Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo udtalte tidligere på ugen, at han vil slutte sin karriere i Real Madrid, men det tror Guillem Balague ikke på.
Balague mener at Ronaldo er i gang med sin sidste sæson for Real Madrid, og han tror på at Ronaldos næste klub meget muligt kan være den franske hovedstadsklub PSG.
“Det ser ud til, at dette kan være den sidste sæson for Cristiano Ronaldo hos Real Madrid. Det ser ud til at Real Madrid ikke er helt utilfredse med, at det er sådan landet ligger”.
Balague mener, at både Real Madrids og Cristiano Ronaldos repræsentanter er indstillet på et skifte: “Rent fysisk kan han spille indtil han er 40, men det ser ud til at hans folk har en strategi,” udtaler han til SkySports News og fortsætter:” Måske føler Real Madrid at han har toppet, og jeg har fået det indtryk, at disse folk synes PSG er den bedste løsning.”
Den 30-årige Ronaldo blev for nyligt alle tiders mest scorende spiller i Real Madrid, da han scorede i Madrids 3-0 sejr over Levante, og dermed udvidede han sin samling til 324 scoringer i den hvide trøje.
Cristiano Ronaldo kom til Real Madrid i sommeren 2009, og er i gang med sin syvende sæson i Madrid. I sidste sæson scorede han 48 mål i 35 ligakampe, og vandt dermed sin fjerde gyldne støvle. Derudover har han i sin tid hos Real Madrid 2 gange vundet den omstridte FIFA Ballon D’or.