Spansk medie: Real vil sælge Kaka til Sao Paolo

0

Real MadridDet spanske medie Todox Deportes skriver i dag, at Real Madrid er villige til at sælge midtbaneteknikeren, Kaka, til sin tidligere klub, Sao Paolo.

Kaka har ikke nydt den samme succes i Real Madrid, som han gjorde sæsonerne førhen i AC Milan, hvor han blandt andet gjorde sig fortjent til at vinde prisen for verdens bedste fodboldspiller.

Dermed har der i lang tid været forskellige rygter, som hovedsageligt har sendt brasilianeren tilbage til sin tidligere klub, AC Milan.

Men nu skriver mediet Todox Deportes, at Real Madrid gerne vil sælge ham til en anden tidligere klub, nemlig Sao Paolo fra hjemlandet Brasilien.

Dette skulle ’Los Blancos’ være villige til, for en pris af cirka 110 millioner kroner, hvilket må siges at være noget lavere end den overgangssum på omkring 500 millioner kroner, som Real Madrid oprindeligt købte ham for.

31-årige Ricardo Izecson dos Santos Leite, normalt blot kendt som Kaka, kom til Real Madrid i 2009, og har siden da spillet 85 kampe og scoret 23 mål for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE