Athletic Bilbaos succesfulde cheftræner, Marcelo Bielsa, har valgt at forlade klubben efter problemer med klubbens ledelse.
Athletic Bilbaos 56-årige cheftræner, Marcelo Bielsa, har trænet holdet for sidste gang. Han forlader klubben i vrede efter en uoverensstemmelse med klubbens ledelse.
Bruddet sker efter at Bielsa offentligt fortalte om sin utilfredshed med de håndværkere, der er i gang med at forbedre klubbens træningsanlæg.
Han mente ganske enkelt ikke, at de var effektive nok. Hans frustrationer kom bag på ledelsen, som fortalte, at han skulle komme med en offentlig undskyldning.
Det blev altså for meget for Bielsa, som forlod klubben i vrede.
Marcelo Bielsa tiltrådte i Bilbao sidste sommer, og igennem sæsonen opnåede han stor succes med to finalepladser i henholdsvis den spanske pokalturnering og Europa League. Mandskabet tabte dog begge finaler.