Spillerforeningens direktør: Vi mangler resten af pengene

0

PengeSpillerforeningens direktør Mads Øland udtrykker glæde over, at Brøndby har betalt de første fire millioner kroner i feriepengesagen, men BIF’s ønske om at prøve de resterende sager i retten, er han ikke positiv over.

Brøndby kunne i dag løfte sløret for klubbens redningsplan, som blandt andet indeholdt det faktum, at man har betale de fire millioner kroner, som man skyldte tre spillere, som en del af feriepengesagen.

Klubben ønsker, at afprøve de resterende sager ved voldgiftsretten, men det forstår Spillerforeningen ikke, da man mener, at de tidligere sager allerede har skabt præcedens på området.

“Det er glædeligt, at Brøndby IF nu har besluttet at betale spillerne og de øvrige ansatte i klubben løn for januar, samtidig med at det skyldige beløb for de tre prøvesager på ca. 4 mio. kr. udbetales,” fortæller direktør Mads Øland i en pressemeddelelse.

“Vi har yderligere krav for i alt 91 spillere, og det er ikke nødvendigt at føre disse sager i Fodboldens Voldgiftsret, da parterne inden retssagen blev enige om, at de tre prøvesager skulle danne præcedens. Restbetalinger for de øvrige spillere skal derfor falde, og vi vil rette henvendelse til Divisionsforeningen og Brøndby IF for at drøfte, hvordan det kan ske.”

Det resterende beløb i feriepengesagen menes, at ligge på omkring 26 til 27 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE