
Foto: RB Leipzig
Den 20-årige danske angriber, Yussuf Poulsen, slår til dagligt sine folder i 2. Bundesliga-klubben RB Leipzig.
Poulsens nuværende kontrakt udløber først i sommeren 2017, men allerede nu er klubben indstillet på at forlænge med danskeren, der senest har været kædet sammen med Gladbach.
“I løbet af de kommende par uger, indleder vi dialogen om en kontraktforlængelse med Yussuf. Vi vil gerne beholde ham på lang sigt,” forklarer sportsdirektør Ralf Rangnick til Bild.
Hovedpersonen selv er også klar på at forlænge, da han føler tillid fra både klubbens sportsdirektør og cheftræner.