Ståle om Bendtner: Det kan blive fantastisk

0
Ståle om Bendtner: Det kan blive fantastisk

Foto: FCK.dk

FC Københavns manager Ståle Solbakken og den nye forstærkning, Nicklas Bendtner, fortalte om deres forventninger på dagens pressemøde.

“Hvis Nicklas kan leve op til bare halvdelen af den ydmyghed og de ting, han har sagt i vores meget ærlige snakke, så bliver det rigtig godt. Hvis han kan leve op til det hele, så bliver det fantastisk,” sagde Ståle Solbakken på dagens pressemøde og tilføjede:

“Alt blev taget til efterretning, men som person har han taget sin straf. Han er nu en fri mand.”

Bendtner er glad for at være tilbage, hvor det hele startede.

“Det er kæmpestort for mig. Jeg har glædet mig til det i mange år, og det har altid været FCK, jeg gerne ville tilbage til. For mig er det en sublim mulighed, og jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang,” fortalte Bendtner på dagens pressemøde og han fastslog:

“Jeg ønsker, at kontrakten skal forlænges, men jeg skal bevise mig. Jeg håber at gøre det så godt, at jeg kommer i betragtning til en længere kontrakt,” siger Bendtner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE