FC Københavns manager Ståle Solbakken bekræfter i dag, at klubben forhandler med Mathias Zanka Jørgensen om en kontraktforlængelse.
FC Københavns forsvarsprofil Mathias Zanka Jørgensen har kontraktudløb med løverne til næste sommer.
Men FCK har ikke tænkt sig at lade den danske forsvarer forlade klubben kvit og frit, som det skete sidste gang, da 26-årige Zanka skiftede til udlandet hos hollandske PSV Eindhoven.
“Jeg tror, vi forlænger hans kontrakt inden længe. Det er en forlængelse for, at alle parter skal føle sig trygge. Det handler om, at han skal kunne spille frit uden at skulle tænke på, hvad der skete sidste gang hans kontrakt løb,” fortæller manager Ståle Solbakken til BT og tilføjer:
“Da fik han en skade, som gjorde det svært,” siger den norske manager med henvisning til sæsonen 2011/2012, hvor Zanka skiftede transferfrit til PSV.
Solbakken forklarer, at der ikke er nogen klausul i den kontrakt, som man forhandler om, men at det fortsat er planen, at Zanka skal sælges næste sommer.