Stabæk bekræfter: Bob Bradley et emne i AaB

0

AaBBob Bradley har været til samtale i AaB. Det bekræfter amerikanerens nuværende arbejdsgiver, Stabæk. 

BT afslørede i februar måned, at AaBs sportsdirektør Allan Gaarde havde barberet antallet af træneremner til at afløse Kent Nielsen til sommer ned til fire, hvor den ene skulle være den forhenværende amerikanske landstræner Bob Bradley, der for tiden står i spidsen for Tippeliga-klubben, Stabæk.

Og nu bekræfter Stabæk over for BT, at den 56-årige amerikaner har været til samtale hos de danske mestre.

”Vores sportsdirektør, Inge Andre Olsen, har talt med Bob Bradley, og Bradley har fortalt ham, at han ganske rigtigt har været til en samtale med AaB. Det er dér, sagen står nu,” fortæller Espen Moe, der er bestyrelsesformand i den norske klub, til BT.

Bob Bradleys kontrakt med Stabæk udløber om et år, men ifølge BT kan AaB købe ham fri til sommer for et beskedent beløb. Også Premier League-klubben, Aston Villa, skulle være interesseret i at hente ham ind som sportsdirektør.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE