Stankovic takker af i Inter

0

InterMed en rørende besked på Inters hjemmeside, sagde rutinerede Dejan Stankovic farvel til Milano-klubben og dens fans, og takkede dermed af, efter ni år i klubben.

Den erfarne serber, Stankovic, har efterhånden fået den stigende alder at føle, og måtte se sig til takke med blot tre optrædener for Inter i sidste sæson.

Nu meddeler den 34-årige midtbanespiller, at han forlader ’Nerazzurri’, og takker samtidig alle omkring klubben, for nogle gode år.

”Kære Nerazzurri-fans. Dette er jeres ’Drago’, som taler med en emotionel tone, men også med stor gejst,” starter Stankovic ud på klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Jeg ved ikke om jeg kan finde de rette ord til at sige farvel, og til at takke jer ordentligt for alt, hvad I har givet mig, jeres indflydelse, jeres tillid, jeres ærlighed. De sidste ti år har været de bedste i mit liv. Jeg er vokset både som en mand og, med enorm glæde, som en fodboldspiller” lyder det fra Stankovic, som yderligere siger:

”Min familie og jeg vil gerne takke Moratti-familien. Jeg vil udpege min præsident i særdeleshed: han gav mig muligheden for at bære Inter-trøjen, som jeg først og fremmest har været glad og ekstremt beæret over at spille i, og med hvilken jeg var i stand til at vinde alting, der er, at vinde,” slutter han.

34-årige Dejan Stankovic, som nu er på fri transfer, optrådte 315 gange for Inter siden sin ankomst i 2004. Her nåede han at vinde fem Serie A-titler, fire Coppa Italia-trofæer og en Champions League-pokal.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE