FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein vurderer, at klubben har fået en god pris for at sælge angriberen Morten Duncan Rasmussen til AGF.
FC Midtjylland har i dag solgt den 30-årige angriber, Morten Duncan Rasmussen, der stod til at have kontraktudløb til sommer.
AGF har købt Duncan er ifølge rygtebørsen har de købt ham for omkring 1,5 millioner kroner.
Ifølge FCM’s sportsdirektør Claus Steinlein, så er han meget tilfreds med salgsprisen.
“Vi har fået en god pris for Duncan,” siger Steinlein til FC Midtjyllands hjemmeside.
Midtjyderne råder over angriberne Martin Pusic, Paul Onuachu, Marcos Urena og Vaclav Kadlec, og det felt er stærkt nok, vurderer sportsdirektøren.
“Vi er godt besat i angrebet, hvor vi har stor konkurrence om pladserne.”
Steinlein takker Duncan for deres samarbejde gennem tre og et halvt år, der medførte 41 mål i 111 FCM-kampe for angriberen.
“Vi har været rigtig glade for at have Duncan i klubben. Han er en god fyr, der har været med til at løfte niveauet i truppen. Samtidig har han med sin ekstreme vindervilje bidraget positivt til den vinderkultur, vi har opbygget i klubben”