Stephan Andersen: Jeg har skrevet under med en ny klub

0

DanmarkStephan Andersen befinder sig i kulden hos sin nuværende franske klub Evian, hvorfor et klubskifte til sommer er givet. Dette er nu på plads, melder spilleren.

Landsholdsmålmanden har, trods en god EM-slutrunde, befundet sig på bænken i sin franske klub Evian, og naturligvis søger Stephan Andersen nye græsgange.

Det har han ifølge DR Sporten nu fået på plads. Dog vil han ikke ud med, hvilken klubtrøje han fra næste sæson skal trække over hovedet.

”Jeg har skrevet under med en ny klub, men efter aftale med min nye klub, kommer det ikke ud før starten af juni. Jeg kan dog sige så meget, at det er en klub i Europa, siger Stephan Andersen til DR Sporten.

”Jeg har min fremtid på plads, og det er rigtig rart med noget nyt at se frem imod. Nu har jeg en måned tilbage i Evian, og så er det tid til nye udfordringer,” fortsætter Andersen.

På spørgsmålet: ”Er dette klubskifte et skridt op eller ned?” svarer landsholdsmålmanden dertil:

”I og med at jeg forhåbentlig får spilletid, så er det et skridt op ad stigen,” udtaler han uden at afsløre hvilken klub eller liga, der er tale om.

31-årige Stephan Andersen har en fortid i Hvidovre, AB, Charlton og Brøndby. På landsholdsplan er det blevet til 19 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE