Christian Benteke blev sidste sommer hentede til Liverpool, men efter Jurgen Klopp står ved roret er den store angriber ikke en del af planerne.
Derfor har der været meget snak om Christian Bentekes fremtid i Liverpool.
Den belgiske EM-spiller har på det seneste tiltrukket opmærksomhed fra Premier League-klubber. I går meldte tyrkiske Besiktas sig på banen som interesserede i den tidligere Aston Villa-bomber. Og nu puster Bentekes egen agent til rygterne.
Ifølge avisen The Guardian udtalte Bentekes agent Eris Kismet følgende: ”Vi venter på nyheder, men i øjeblikket er der ikke noget konkret. Flere hold er interesseret i at signe ham, så forhåbentligt kan vi nå en løsning snart.”
Disse udtalelser står i kontrast til tidligere, hvor selvsamme agent afviste at Benteke ville forlade Klopps hold.
Tidligere har Crystal Palace, Everton og West Ham været sat i forbindelse med den store targetman på rygtebørsen.