Everton FC har nydt godt af sidste års TV-aftale i Premier League. Klubben har sikret sig et rekord-overskud.
Everton kunne i dag præsentrere klubbens største overskud i dens historie. Det lyder på et overskud på godt 250 millioner kroner for det seneste regnskab.
Årsagen til rekordoverskuddet skal blandt andet findes i den lukrative TV-aftale fra 2013, som Premier League indgik med Sky og BT Sport.
Hvis man kigger på omsætningen, der lyder på 1140 millioner kroner, så er de 837 millioner kroner kommet ind fra TV-aftalen. Det skriver BBC Sport.
Den forberede TV-aftale er så massiv, at den overgår hele omsætningen på 818 millioner kroner i det forrige årsregnskab.
I den tidligere 2012/2013-regnskab tjente Everton blot 527 millioner kroner på TV-aftalen.
Evertons samlede udgifter lyder på 1090 millioner kroner, og det er en stigning på 180 millioner kroner i forhold til 2012/2013-regnskabet.
Rekordoverskuddet betyder, at Everton barberer en tredjedel af klubbens gæld væk. Med udgangen af maj måned i år lød den på 266 millioner kroner.