Svenske medier: Liverpool i dialog med “Den nye Zlatan”

0

alexander-isakLiverpool FC intensiverer deres jagt på “Den nye Zlatan Ibreahimovic”, AIK Stockholms Alexander Isak. Det skriver flere medier.

AIK Stockholms angrebstalent Alexander Isak bliver fulgt tæt i disse dage, og mandag var flere topklubbers scouts igen på plads, da AIK Stockholm og IFK Göteborg mødtes.

AIK’s angriber Isak bliver kaldt “Den nye Zlatan Ibreahimovic”, og det tiltrækker naturligvis en del opmærksomhed.

Både Fotbollskanalen og Matchdax skriver, at især Liverpool FC skulle være forrest i feltet.

Ifølge medierne har deres repræsentanter og Isaks agent holdt et hemmeligt møde med AIK.

“Det var AIK’s sportschef (Björn Wesström, red.), Isaks agent og repræsentanter fra Liverpool, som var med til mødet,” fortæller en kilde tæt på den svenske klub til Matchdax.se og uddyber:

“Der er i Liverpool stor interesse for Alexander Isak, og jeg har hørt, at de skal have haft endnu et møde i ugen med AIK i Sverige.”

17-årige Isak har i denne sæson scoret ni mål i 20 kampe for AIK.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE