Talentfuld dansker afviser AC Milan

0

Talentfuld dansker afviser AC MilanDen talentfulde, danske keeper, Andreas Søndergaard, har afvist at tage til AC Milan. Han trives fint i OB, fortæller han.

Den 16-årige dansker, Andreas Søndergaard, kunne blive erstatningen for Gianluigi Donnarumma i AC Milan, eftersom han meldes på vej væk, men det har den unge dansker valgt at takke nej til i denne omgang.

“Det er jo stort og helt vanvittigt at blive sat i forbindelse med Milan og som afløser for Donnarumma, men jeg tager det egentlig rimelig stille og roligt nu, hvor der er kommet en vis afklaring på det. Milan kontaktede OB for at få mig til prøvetræning, men vi har i første omgang takket pænt nej, for hvis de virkelig ville have mig, ville de forsøge at købe mig,” siger Andreas Søndergaard til BT og tilføjer:

“Jeg har det også sådan nu, at jeg hellere vil spille fast i en mindre klub end at sidde på bænken i Milan som reserve for Donnarumma, men de sagde, at han snart skulle skydes af sted, så det er bestemt ikke en mulighed, jeg vil lukke ned for helt. Lige nu fokuserer jeg dog på OB og gøre det så godt, jeg kan, her.”

“Jeg talte med klubbens målmandstræner, og han fortalte, at han havde set mig i en U16-landskamp og på Wyscout, og han syntes, at jeg gjorde det godt. Han sagde, at de ledte efter en målmand fra årgang 2001, som kunne tage over efter Donnarumma, og det kunne være mig. Milan er selvfølgelig en kæmpeklub, så det er svært at forholde sig til. Specielt for en ung spiller som mig, som bare er en 16-årig, der elsker at spille fodbold.”

Søndergaard tilføjer, at han trives i OB, hvor han føler sig tryg og har en ambition om at komme til at spille i Superligaen for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE