
Foto: Shutterstock
Den normalt troværdige, engelske avis, The Times, skriver, at man i Tottenham Hotspur er overbeviste om, at man får Gareth Bale retur på Deadline Day.
Der mangler fortsat detaljer i en aftale, hvor Bales store løn i Real Madrid skulle være en udfordring, men på trods af dette, så skulle ledelsen være optimistisk.
Ifølge avisen har Tottenhams formand Daniel Levy været i Madrid for at mødes med Real Madrids præsident, Florentino Perez, om en Bale-handel.
30-årige Bale kom til Real Madrid i sommeren 2013. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2022.