Thomas Frank: Jeg vil være cheftræner igen

0

brentfordThomas Frank er i dag blevet ansat som assistenttræner i engelske Brentford. Men han har ambitionen om at blive cheftræner igen.

Den tidligere Brøndby-cheftræner Thomas Frank fik i dag en ny arbejdsgiver i form af Championship-klubben Brentford.

Frank skal agere assistenttræner i den engelske klub, der ligger på 18.-pladsen i ligaen ud af 24 mulige pladser i skrivende stund.

“Min ambition er stadig at blive cheftræner igen. Jeg har haft flere muligheder, men da chancen i Brentford opstod, greb jeg den, fordi det er en udfordring, hvor jeg får mere erfaring, flere kompetencer og bliver dygtigere og prøvet mig af på et højere niveau,” siger Frank til Ekstra Bladet og tilføjer:

“Min kone og tre børn flytter til London til sommer. Nu får jeg et halvt år til at falde til i de nye omgivelser og finde en bolig, hvor vi kan flytte ind til sommer, når familien bliver samlet.”

Thomas Frank erstatter en anden dansker, nemlig Flemming Pedersen, der er taget hjem til FC Nordsjælland for at være assistent for Kasper Hjulmand.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE