Den tidligere Brøndby-spiller Alexander Farnerud skifter schweiziske Young Boys ud med Serie A, hvor Torino venter. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.
Den 29-årige svensker Alexander Farnerud lægger nu en karriere i Schweiz hos Young Boys bag sig for at skifte til Serie A, hvor bundklubben Torino venter.
”Il Toro” har nemlig på deres hjemmeside bekræftet, at de har hentet den tidligere Brøndby-profil til klubben fra BSC Young Boys. Dette har længe været undervejs og kommer derfor ikke som en overraskelse.
Før sidste sæson rykkede Torino op i det fineste italienske selskab igen, hvor det lykkedes klubben at konsolidere sig og ende hele syv point over nedrykningsstregen.
Alexander Farnerud nåede at score 16 mål i 82 kampe, men er af det danske publikum mest kendt for årene i Brøndby, hvor han spillede tre sæsoner.