Tidligere Milan-træner kan afløse Benitez

0

Tidligere Milan-træner kan afløse BenitezBrasilianske Leonardo stod i spidsen for AC Milan i en enkelt sæson, men han kan nu være på vej til at overtage trænerposten fra Rafael Benitez hos ærkerivalerne Inter.

Rafael Benitez skulle være meget tæt på at blive fyret i Inter efter han stillede et ultimatum for Inter-bestyrelsen. Derfor er der allerede rygter om, at Inter er i gang med at finde en afløser for spanieren.

Ifølge Tuttosport skulle brasilianske Leonardo, der var træner i AC Milan i sidste sæson, være Inter-præsident Massimo Morattis favorit til at overtage trænerposten i klubben.

Brasilianeren skulle allerede være enig med Inter om at tage over for Rafael Benitez i januar.

Rafael Benitez blev ansat i Inter i sommer, hvor han afløste José Mourinho, men spanieren har ikke skabt imponerende resultater.

Det vil koste Inter omkring 60 millioner kroner at frigive Benitez, hvis han som ventet bliver fyret.


SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE