9. Hulk blev én af vinduets dyreste
Der var nok ikke mange, der havde noteret Hulk som én af de spillere, der ville ende i top-3 over de dyreste spillere i dette transfervindue.
Men den brasilianske offensivspiller overraskede. Den 30-årige Hulk valgte nemlig at forlade russiske Zenit St. Petersburg til fordel for kinesiske SIPG.
Overgangssummen? Jamen, den lød på sølle 55,80 millioner euro, hvilket svarer til omkring 415 millioner kroner. Om han er pengene værd, tænker du. Det må tiden naturligvis vise.
10. FCK’s flotte signinger af danske profiler gratis
FC København leverede et flot transfer løvebrøl, og satte en tyk streg under, at de har Danmarks stærkeste trup – med længder.
FCK underskrev først med Nicolai Boilesen, som var røget helt ud i kulden hos Ajax Amsterdam, hvor hans kontrakt desuden udløb denne sommer. Dermed kunne FCK hente den tidligere landsholdsprofil på en fri transfer.
Men løverne var slet ikke færdige med at levere flot købmandskab. Få dage senere kunne de nemlig præsentere endnu en tidligere landsholdsprofil, nemlig Jores Okore.
FCK har efter sigende fået Okore gratis mod at skulle afgive en stor procentdel af pengene fra et eventuelt videresalg af danskeren til Aston Villa.
Jeg tror ikke, at der mange, som havde forventet, at løverne kunne hente to så store profiler i dette transfervindue.