Torino køber halv Fiorentina-spiller

0

Torino køber halv Fiorentina-spillerHele tolv spillere har passeret ind ad Fiorentinas svingdør i dette transfervindue, så Torino henter en halv Alessio Cerci fra overskudslageret i Firenze.

Den 25-årige italiener Alessio Cerci skifter i dag til en af oprykkerne til Serie A i år, nemlig Torino. Juventus’ lillebror har sikret sig halvdelen af Cerci med en option på at købe den resterende del efter sæsonen.

Det tidligere giganttalent hos Roma skuffede de mange forventninger til ham i Fiorentina sidste år, hvor han blot scorede fem mål i 23 kampe i Firenze.

Derfor så det ikke ud til at der var plads til ham hos Fiorentina, der allerede har købt Borja Valero, Matias Fernandez, Juan Cuadrado og Mounir El Hamdaoui til Cercis offensive position.

Udover Alessio Cerci har oprykkerklubben også sikret sig Matteo Brighi, Jean-Francois Gillet og Mario Santana i bestræbelserne på at blive i det fineste italienske selskab.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE