Tottenham henter tidligere United-talent med hjemve

0

Tottenham henter tidligere United-talent med hjemveEzekiel Fryers skiftede i sommerens transfervindue fra Manchester United til Standard Liege. Men nu er den 20-årige tilbage i England, nemlig for Tottenham.

Den talentfulde forsvarsspiller Ezekiel Fryers på 20 år forlod i sommer Manchester United på fri transfer for at prøven lykken i belgiske Standard Liege. Men lykken var det ikke for det unge talent, der til gengæld vender hjem til England.

Tottenham, der allerede i sommer havde snøren ude efter Fryers, står nemlig med åbne arme til at modtage ham efter kun et halvt år i belgisk fodbold. I og med at spilleren led af hjemve, oplyser Standard Liege at de ikke ville stille sig i vejen for et skifte.

Fryers, der kan bruges i både det centrale forsvar og på venstre backen, har spillet to Premier League-kampe for United, og har optrådt på diverse engelske ungdomslandshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE