Montpelliers synkende skude skal nu forsøges at blive vendt af trænerduoen Bruno Martini og Pascal Baills. De erstatter Rolland Courbis.
2012 var et stort år for Montpellier, da klubben vandt mesterskabet. I dag er tiderne nogle andre, da holdet kæmper for overlevelse i Ligue 1.
Montpellier ligger på 15.-pladsen efter 19 spillerunder med 22 point på kontoen. Dermed har de blot tre point ned til nedrykningsstregen og hele 29 point op til Paris Saint-Germain på førstepladsen.
Den 23. december valgte cheftræneren Rolland Courbis at trække stikket, og derfor har ledelsen haft travlt med at finde afløseren.
Det står nu klart, at der ikke bliver tale om en afløser, men to. Det bliver nemlig klubmændene Bruno Martini og Pascal Baills, der skal agere trænerduo og forsøge at vende skuden.
Begge to har tidligere fungeret som trænere og også været aktive spillere for klubben. Så de kender hele systemet indefra.
Den første opgave for duoen bliver den 3. januar, når de møder Eparnay i pokalturneringen.