
Foto: Shutterstock
Real Madrid har fundet erstatningen for Luka Modric, som sandsynligvis snart forlader Kongeklubben.
Ifølge det italienske medie, Tuttosport, så skulle Manchester Citys profil, Kevin de Bruyne, have givet Real besked om, at han gerne vil skifte til klubben.
Dog på den betingelse, at Manchester-klubben ender med at blive udelukket fra de europæiske turneringer, som UEFA har anmodet om i øjeblikket.
Sagen er som bekendt sendt videre til den internationale sportsdomstol CAS, og derfor afventer man den endelige dom.
Ifølge Tuttosport, så har der været meget telefonisk kontakt mellem spillerens mellemhandlere hos J&S International og Real Madrid for at undersøge, hvorvidt belgieren kunne være interesseret i et skifte, hvilket altså skulle være tilfældet.
Hvis Kevin de Bruyne skifter til Real Madrid, så bliver han blandt andre holdkammerat med landsmændene Thibaut Courtois og Eden Hazard.