Twente bekræfter: Vi taler med Superliga-profil

0

AaBEn af Superligaens største profiler, Kasper Kusk, kan forlade AaB denne sommer. Twente bekræfter i dag, at de er i dialog med Kusk.

AaB’s offensive stortalent, Kasper Kusk, har haft en fremragende sæson i AaB-trøjen, og han var en af årsagerne til at nordjyderne både vandt mesterskabet samt pokaltitlen.

Men nu kan offensivspilleren være tabt for AaB. Den hollandske storklub Twente bekræfter i hvert fald, at de er i dialog om et køb.

“Ja, vi snakker sammen. Vi kigger meget seriøst på ham, for han er en rigtig dygtig spiller. Kasper skal have en snak med træneren, for det er vigtigt, at han har en god følelse i forhold til vores klub, før han skifter. Det er den del af processen, vi er i lige nu,” siger klubbens præsident Joop Munsterman til BT.

Ifølge BT’s oplysninger, så har Kusk en frikøbsklausul over for udenlandske klubber, der lyder på lidt over fem millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE